Medlemskab

Om at være medlem af Suså Gospelkor
Foto: Nina Christrup

Glade medlemmer

 

At være medlem af Suså Gospelkor indebærer, at du bliver en del af et varmt og rummeligt fællesskab, der sætter livsglæde i højsædet. Vi hygger os og har det godt sammen.

Vi er tilknyttet Næstved Aftenskole (DOF) og betaler vores kontingent til dem. Det koster 500 kr. pr. sæson for almene medlemmer og 400 kr. for pensionister, ledige, efterlønnere og kontanthjælpsmodtagere (som er bosiddende i Næstved kommune).

Når du er meldt ind i koret, får du en velkomstmail med informationer om koret. Ligeledes får du en mail med invitation til vores lukkede gruppe hos iGroups, hvor du bl.a. kan lytte til lydfiler fra vore prøver som hjælp til at lære din stemme, og du kan printe tekster og noder ud til de sange, vi synger.

Hvis du ikke selv har mulighed for at printe tingene ud, vil du blive tilbudt at købe en mappe med nodematerialet til en pris af max. 100 kr.